City info
Hvad kan Helsingør City byde på?
Helsingør byder på livskvalitet, kultur og et godt sted at bo i en storslået natur med mange attraktive boligmuligheder langs Øresundskysten.
Helsingør er både en moderne by og en historisk købstad med gamle bygninger og gader, der tydeligt siger noget om fortiden. Man kan næsten se at sundtolden har været grundstammen i det blomstrende næringsliv, som på alle fronter udfolder sig i Helsingør.
Bymidten er smuk og charmerende og byder på et varieret og bredt udvalg af kultur, spændende specialforretninger, butikskæder, varehuse og et bycenter.
Du finder også alle de kendte og mindre kendte spisesteder, caféer, nat restaurationer og overnatningssteder i City.
Byen bærer præg af mange gågader og stræder, små oaser og hyggelige gårdmiljøer. Kronborg Slot blev i år 2000 optaget på UNESCO’s verdensarvliste og rejser sig flot i byens baggrund med den livlige havn i front.
I havnen investeres i disse år for 1,3 mia kroner kultur. Den 10. oktober åbnede Kulturværftet og i 2012 åbner Kulturhavn Kronborg og Danmarks Handels- og Søfartsmuseum.
Infrastruktur
Der er tre hovedveje ind til hjertet af Helsingør. Helsingør motorvejen fra København ender som en naturlig del af rejsen i udkanten af byen. Strandvejen i syd- og nordgående retning bringer ligeledes mange sommerhusgæster og fastboende til Helsingør. Kongevejen mod vest fører til Fredensborg og Hillerød. Mod øst har vi det store opland, Sverige.
Hvert år rejser ca. 12 mio. mennesker over Øresund. Helsingør City har ca. 3.5 mio. endagsturister hvert år. Der er ca. 1.600 gratis parkeringspladser i City.
Er der oplysninger du mangler, så kontakt os.
Helsingør Cityforening
Helsingør Cityforening repræsenterer cirka 120 medlemmer indenfor detailhandel, det liberale- og turist- og serviceerhverv.
Helsingør Cityforening støtter bestræbelserne for at fastholde Citys position, som et attraktivt sted at være, både som næringsdrivende og kunde. Som grænseby er Helsingør samlingspunkt for turister og rejsende. Det har skabt gode rammer for et blomstrende handelsliv. Helsingør har således et væld af specialforretninger, som almindeligvis findes i hovedstaden.
Helsingør Cityforening sørger blandt andet for:
• Overordnet markedsføring i eget katalog og andre medier
• Planlægger og afvikler de større events og aktiviteter
• Har kontakt til offentlige myndigheder
• Arbejder for samarbejde mellem turisme, kultur og handel, for herved at opnå synergieffekt og afledt omsætning
• Varetage medlemmernes interesser
• Hele tiden at medvirke til at Helsingør fortsætter sin positive udvikling og forbliver i front
• At medvirke aktivt til den rigtige placering af butikker, som ønsker placering i City og derfor altid har en opdateret liste over ledige lokaler i City
• Sikre, at City er kundernes foretrukne mødested og er det sted de ansatte helst vil være beskæftiget
Helsingør Cityforening er en del af Vækst & Viden Helsingør A/S og medejer af Shop i City ApS.
Åbningstider |
|
| Man-Torsdag: | 10:00 - 17:30 |
| Fredag: | 10:00 - 18:00 |
| Lørdag: | 10:00 - 15:00 |
